Hvad lytter censorerne efter?
Vi har bedt to gennemgående censorer, Erik Kaltoft og Claus Waidtløw, om at fortælle hvad de vægter ved optagelsesprøve....
Claus Waidtløw om de rtymiske prøver:
Ved optagelsesprøven til MGK syd, bliver følgende vurderet:
1. Det tekniske niveau på instrumentet.
2. De musikalske og improvisatoriske færdigheder.
3. De sammenspilsmæssige færdigheder.
4. Bifag; der prøves i hørelære, rytmeklap og prima vista-spil.
Vedr. punkt 2
Hvordan er udførelsen af de valgte musikstykker – her lyttes der efter; lyd, frasering, intonation, time, swing, artikulation, rytmik, dynamik og ikke mindst udtryk.
Det improvisatoriske niveau bedømmes – hvordan er den melodiske og harmoniske forståelse, og er der en sans for, at spille ”rigtige toner” på ”rigtige tidspunkter”?
Vedr. punkt 3
Der lyttes efter evnen til at musicere/spille sammen med andre - hvor udviklet er den optagelsessøgendes niveau, i forhold til at kommunikere/reagere/agere på ting, som sker i musikken i nuet.
Det er afgørende for egnethed, at man har et vist niveau af alle 4 ovennævnte punkter.Man kan ikke forvente at komme ind på på MGK, hvis man ikke har et vist teknisk -og musikalsk niveau, samt et nogenlunde niveau i bi-fagene.
Erik Kaltoft om de klassiske optagelsesprøver
For at bestå en optagelsesprøve til MGK, skal man opnå karakteren 02, som gives for ”den tilstrækkelige præstation der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål”
Den højeste karakter 12, gives for ”den fremragende præstation der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål med ingen eller få uvæsentlige mangler”.
Herimellem gradueres præstationerne med karaktererne 4-7 eller 10.
MGK-centrene definerer ”fagets mål” således:
Ved optagelsesprøven skal eleven dokumentere et niveau på sit instrument, der sandsynliggør at vedkommende efter 3-4 år på MGK, er i stand til at bestå en optagelsesprøve på et af landets konservatorier.
Der er altså tale om et skøn der baserer sig på konsensus blandt de forskellige censorer, og som kræver professionel erfaring hos disse – både som musikere og undervisere.
Hvad er det så der lægges vægt på ved en optagelsesprøve?
De tekniske værktøjer
Fortrolighed med instrumentet, der giver mulighed for at realisere det enkelte værks tekniske krav.
Klangdannelse.
Egalitet.
Intonation.
Legato-staccato.
Rytmisk stabilitet.
Dynamiske muligheder (forte og piano/crescendo og decrescendo).
Rapiditet.
De musikalske parametre
Evnen til at være i et musikalsk forløb og realisere de udtryksmæssige krav det enkelte værk kalder på.
Stilforståelse.
Formsans (opbygning/afspænding).
Forståelse af harmoniske forløb.
Frasering (forme melodiske forløb naturligt og med god artikulation).
Give betydning til musikalske hændelser (f.eks. rytmiske pointeringer, intervalforbindelser, accenter).
Forståelse af et værks lyriske og dramatiske kvaliteter.
De luftige dyder
Kreativitet.
Kunstnerisk integritet.
Nærvær.